Foredrag med Niels Elberling

Mit forunderlige liv. Foredrag af Niels Elberling, tidligere højskoleforstander.

Niels Elberling har ofte fortalt sin historie på NIH, og hvad enten det har været til unge eller ældre, har hans historie altid vakt til eftertanke og forundring.

Historien starter i Danmark, men vi tages også med i KZ-lejr i Nazityskland, hvor Elberling kom, da han bare var nogle uger gammel. Hans mirakuløse redning fører ham gennem det krigshærgede Tyskland til Færøerne og endelig til Danmark, hvor han oplever, hvordan man modtages, hvis man ikke taler sproget.

Elberlings foredrag er levende og en hyldest til livet med alle dets forskelligheder.

Dato: 13. februar 2012 kl. 19.00
Pris: 50 kr. Desuden mulighed for tilmelding til spisning (50 kr.)
Billetter købes på Nordjyllands Idrætshøjskole.